3 oplevelser i Ardèche

Ardèche-området i Frankrig er mest kendt for sine grotter og lange Ardècheflod, som snor sig gennem landskabet med små vandfald undervejs. Dette område ligger i den sydlige del af Frankrig, så du kommer ikke til at mangle varme dage henover sommeren. Jeg er selv kommet tit i dette område, og vil forhåbentlig kunne vise nogle steder, som du ikke selv kender til. Du kan også læse vores artikel om seværdigheder i Provence.

Indholdsfortegnelse

Ardèchefloden

Ardèchefloden snor sig gennem Georges d’Ardeche, hvor du finder et hav af grotter langs ruten. Det er muligt at ro i kajak ned af den flotte flod, du bestemmer selv om du vil ro i 6 km, 12 km, 24 km eller 32 km. Du vil blive transporteret i bus til Vallon-Pont-d’Arc, hvor du vil blive sat i vandet med din kajak og du kan nu nyde resten af dagen på vandet. Det er en meget attraktiv oplevelse, så du vil formentlig ikke være alene på floden, det er heldigvis meget godt da man hjælper hinanden, hvis man taber nogle af sine ting eller en åre.

Aven d’Orgnac

Bliver kaldt en af Frankrigs mest spektakulære seværdigheder på grund af sin enorme størrelse på 32 hektar. Du kan komme helt ned til 135 meter under jorden, når du vandre rundt gennem den fantastiske grotte. Du har kun adgang til 3 hektar af grotten, men det er også rigeligt til en lille spadseretur rundt i grotten. Luftfugtigheden er på 98% og temperaturen falder ned til omtrent 13 grader, det er på grund af de dryppende kalksten fra undergrunden. Det er bestemt et besøg værd.

Aven d'Orgnac

Mont Ventoux

Mont Ventoux ligger lidt udenfor Ardèche-området, men det er stadig et besøg værd. Bjerget bliver også kaldt det skaldede bjerg, fordi det kun er sten som bedækker bjerget i toppen. Det er et meget atypisk udseende i forhold til andre bjerge, der har mange træer helt op til toppen. Bjerget er kendt for at trække tænder ud på de bedste cykelryttere i verden, når de kører op af bjerget hver anden/tredje gang der bliver afholdt Tour de France.

mont ventoux

Det er muligt at leje cykler ved foden af bjerget, så du selv kan prøve krafter med at bestige det. Hvis du hellere vil tage en afslappet tur op af bjrget, er det også muligt at køre i sin bil. Du vil dog hurtigt lægge mærke til mange cykelryttere, som prøver at bestige bjerget.

Danskere i Ardèche-området

Jeg kender til et dansk par i dette område, som ejer et stort landsted fra 1700-tallet og indeholder den gode stemning fra Frankrig. Evy og Mogens flyttede til frankrig for nogle år siden, hvor det er muligt at leje sig ind på et af de fem værelser. Stedet har en helt fantastisk pool, som lader dig blive dejlig kold i den ellers så varme hede om sommeren. Fra poolen kan du kigge hen på Mont Ventoux, hvis vejret selvfølgelig tillader det, da det ellers kan være tildækket af skyer eller let tåge.

Hvis du gerne vil læse mere omkring leje af værelser hos Evy og Mogens, kan du finde mere på deres hjemmeside: http://bastideleluget.com/

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *