En askestøvsuger er grillmesterens bedste ven

Alt for mange kulgrillsbrugere sløser med rengøringen af deres grill. Det er ikke fordi, de er ikke gider gøre grillen rent. Det er nærmere, fordi aske og stegefedt tit danner en meget kraftig belægning, som det kan være svært at få fjerne, når først grillen er kold. Som sådan er det ikke noget, der betyder noget for hygiejnen. Men grillen bliver en noget mere beskidt affære at omgås, end det er nødvendigt.

Generelt sørger varmen i en kulgrill for, at din mad aldrig er i fare for at tage skade af eventuelle belægninger og skidt, der måtte sidde i grillen. Men dels kan maden nemt komme til at se kedelig ud, og dels er aske og andre urenheder ikke behagelige at få i munden. Og både aske og nogle af belægningerne er faktisk mistænkt for at være kræftfremkaldende. Så derfor er det en god ide at gøre grillen ordentlig rent efter hver gang, du har brugt den.

Indholdsfortegnelse

Dit hemmelige rengøringstrick

Selv om du sikkert gør grillristen ren efter brug, kan der snildt ophobe sig belægninger og askerester andre steder i grillen. Skal du undgå det, er det nødvendigt at tømme grillen for aske og vaske den af både indvendig og udvendigt, hver gang den har været brugt.

Mange af belægningerne kan dog gøres nemmere at få af, ved at suge både aske og kulrester op fra bunden af grillen og tømme askebeholderen under grillen efter brug. Og det kan betale sig at gøre, allerede inden grillen er helt kold.

Det kræver naturligvis en særlig støvsuger, der kan tåle varmen. Det kan en askesuger som f.eks. denne prisvindende askestøvsuger, der sælges hos Husoghaveliv.dk. Den har egen motor, der kan levere en stor sugeevne til askestøvsugeren – og den klarer snildt, at der ryger lidt gløder med, når du støvsuger.

Den selvstændige motor og den temperaturbestandige askebeholder på støvsugeren gør den til et væsentlig bedre valg end den type askesugere, der kan påmonteres din almindelige støvsuger. De er langt fra tætte nok til at holde den varme aske i askesugeren. Og asken kan nemt sætte sig i støvsugerens filte og måske ligefrem komme ind i motoren på den almindelige husholdningsstøvsuger. Det formindsker både sugeevnen og levetiden på din støvsuger.

Kan bruges til at rengøre hele grillen med

Askestøvsugeren kan bruges til at rengøre hele grillen med, så snart der kun er smågløder tilbage. Støvsug grillen både indvendig og udvendig. Du kan eventuelt også anvende askestøvsugeren til at fjerne aske fra askebeholderen på grillen flere gange under tilberedningen af maden. Men tag kun den aske i beholderen, der er fri for store gløder.

Brug også askestøvsugeren til at rengøre luftspjældene i grillen. Ikke så meget selve hullerne, men inden under de plader, du regulerer luftindtaget med. Her kan både aske og stegeos ophobe sig, hvis du ikke holder dem rene.

Kan også bruges andre steder i hjemmet

Har du først fået købt dig en askestøvsuger, kan du også udnytte den til at støvsuge de ting op, som du ikke er vild med at få i den almindelige husholdningsstøvsuger. Det kan være pottemulden efter ompotning af blomster, høvlspåner og savsmuld efter savearbejdet eller asken fra brændeovnen eller træpillefyret.

En askestøvsuger bliver hurtigt en uundværlig del af din husholdning, når først du har fået den købt.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *