Besøg Odense: Byen der blomstrer om sommeren

Sommertid er rejsetid, og mange danskere vælger at bruge deres sommermåneder på at udforske land og rige. Det er altid skønt at kunne rejse til fremmede og eksotiske destinationer, men ind i mellem er realiteten således, at det ikke er muligt. Måske er budgettet ikke stort nok, måske kan en eller flere af rejsepartnerne ikke få fri fra arbejde. Og måske er der bare ingen lyst til at rejse udenlands. Derfor er der mange, som tyr til indenrigsferie. Og det kan også give gode minder.

Det er altid sjovt at besøge andre byer, end den man selv bor i. Dels ser man noget nyt, og dels kan det være, man oplever noget et stykke danmarkshistorie. Af samme grund er der mange, som vælger at besøge Odense i løbet af sommeren.

Odense – Danmarks mest eventyrlige by

Byen er kendt for flere ting. Den fynske hovedstad er nok mest kendt for at være H.C. Andersens barndomsby. Flere monumenter og statuer dedikeret til eventyrforfatteren og hans eventyr pryder byens gader.

Derudover er byen også kendt for sin gamle bydel, som stemningsfuldt viser et udsnit af, hvordan Odenses bybillede så ud i fordums tid.

Og så er Odense også kendt for sine mange sommerfestivaler. En af de populæreste er Odense blomsterfestival, som har et nyt tema hvert år. Når blomsterfestivalen løber af stablen, forvandler Odense sig til en regulær blomsterhimmel. I løbet af festivalen pryder masser af blomster Odensegader.

Når du ikke at besøge byen under blomsterfestivalen, kan du gå en tur i H.C. Andersens Haven – kendes lokalt som eventyrhaven – som ligger i hjertet af Odense. Her får du både eventyrlige skulpturer og kønne blomster – alt samlet i én og samme park.

Attraktioner for små og store

Odense byder også på mere end blomster og eventyr. Tager du dine børn med til Odense, kan I besøge Odense Zoologiske Have, som ligger i udkanten af centrum. Det er en meget børnevenlig zoologisk have med legepladser og et lille område, hvor børn og voksne kan hilse på venlige geder.

Alternativt kan du tage børnene med til Brandts, som er et moderne kunsthus. Brandts huser mange forskellige typer udstillinger, og kunsthuset går meget op i at tilbyde udstillinger, der både taler til voksne og unge sjæle.

Ønsker du at se et rigtigt stykke danmarkshistorie, kan du besøge Odense Domkirke, som også i daglig, odenseansk tale kaldes Sankt Knuds Kirke. Kirken er opkaldt efter Knud den Hellige, som tillige hviler i kirkens nedre område til fri skue for turister og lokale. Knud den Hellige var en dansk konge, som vækkede vrede blandt danskere ved blandt andet at opkræve høje skatte. Til sidst blev hans griskhed for meget for danskerne, og de gjorde oprør og dræbte kongen. Kongen døde i den gamle Sankt Knuds Kirke, og den romerskkatolske kirke så det som en oplagt mulighed for at fremhæve Knud den Hellige som en kristen martyr.

Odense er en lille by, men ind i mellem kommer gode ting i små pakker. Snyd ikke dig selv og din familie for et besøg i H.C. Andersens hjemby – I kommer ikke til at fortryde det.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *