Disse tre ting giver dig bedre hygiejne i dit køkken

Der er nogle ting, der kan hjælpe dig med at få en bedre hygiejne i køkkenet. Det er for eksempel lamper, rene klude og skærebrætter til forskellige formål.

Når du laver mad, er det vigtigt, at dit køkken er helt rent. Selvom du er grundig til at gøre rent, er der mange steder, hvor bakterier og snavs kan gemme sig – også steder, som du ikke lige tænker over. Her får du en guide til, hvilke tre ting der kan hjælpe dig til at få et renere og dermed mere hygiejnisk køkken.

Indholdsfortegnelse

Lamper gør det nemt at se skidtet

Lamperne har ikke så meget med selve skidtet at gøre, men de er meget vigtige for, at du kan få øje på det skidt, der er. Det er derfor vigtigt, at du har nogle gode lamper i dit køkken, både så du kan se, hvad du laver, men også så du kan se, hvornår der er beskidt.

I køkkenet er det derfor som regel en god ide, at du har flere lamper. Det er først og fremmest vigtigt at have en lampe, der hænger midt i rummet og giver et overordnet lys. Derudover er det også vigtigt, at du har et godt lys over vasken, hvor du vasker op. På den måde sikrer du, at du får øje på al skidtet og ikke overser indtørrede madrester.

Over køkkenbordet har du også brug for godt lys, så der ikke er krummer eller snavs, der får lov til at ligge og gemme sig i et hjørne. Få inspiration til, hvilke køkkenlamper du skal have, her.

Brug flere spækbrætter

For at have en god hygiejne i køkkenet er det vigtigt, at du har flere forskellige spækbrætter, som du kan skifte mellem, når du laver mad. Det sikrer, at der ikke kommer bakterier fra kød eller fisk i din friske salat.

Det bedste er, at du har spækbrætter i forskellige farver, så du nemt kan se, hvilke der er til grøntsager, hvilke der er til at skære brød på, og hvilke der kun skal bruges til råt kød og til tilberedt kød. Dit tilberedte kød skal nemlig heller ikke skæres på et skærebræt, hvor der har været råt kød.

Du kan både bruge skærebrætter af træ og af plastik. Har du nogle i træ, skal du vaske dem af i hånden. Dem i plastik kan gå i opvaskemaskinen og bliver derfor oftest renere.

Hav et stort udvalg af klude

Når du skal have en god hygiejne i køkkenet, bør du skifte klude regelmæssigt. Rene klude er med til at gøre, at der ikke bliver overført bakterier fra et sted i køkkenet til et andet. Laver du meget mad, skal du skifte dine klude dagligt. Har du brugt kluden til at tørre op med på gulvet, skal du ikke bruge den til køkkenbordet bagefter, så skal den til vask.

Du kan med fordel have klude i forskellige farver, så du nemt kan skelne dem, du bruger i køkkenet, fra dem, du bruger til at gøre badeværelset rent med.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *