Guide: Dette dækker det blå sygesikringskort
Det gule sygesikringskort er ikke brugbart i udlandet mere, men det er det blå sygesikringskort derimod. Det gule sygesikringskort er kun gældene i Danmark, så du behøver ikke smide det helt ud. I takt med at det blå sygesikringskort endelig er trådt i kraft, er nogle markante ændringer kommet til ved indførslen af det nye kort. Det blå sygesikringskort gælder for det første kun i EU, så du skal have fat i en rejseforsikring, hvis du fx rejser til USA eller nogle af asiatiske lande.
Ulykkelandets regler er gældene
Den helt store forskel på det tidligere gule sygesikringskort og det blå sygesikringskort, er hvordan det dækker i et givent land i EU. Det er nu sådan at, hvis du kommer til skade i Tyskland gælder samme regler for dig, som reglerne ville være for helt almindelige statsborgere i Tyskland. Dette kan betyde en delvis egenbetaling i forhold til din skade, og hvilke anordninger som træder i kraft ved din ulykke. I udlandet er det lidt mere bøvlet i forhold til Danmark, hvis du kører hen til det nærmeste hospital og forventer du kan blive behandlet. I flere lande vil man bede om en henvisning fra en læge inden du kan blive behandlet. Derudover kan en ekstra egenbetaling forekomme i visse lande, hvis hospitalsbehandlingen er meget omfattende.
Du skal også være opmærksom på brugen af privathospitaler, da det blå sygesikring kun dækker regninger fra privathospitaler, hvis disse er omfattet en aftale med de offentlige hospitaler i det givne land. I en stor del af de europæiske lande, er det almindeligt man selv lægger ud for behandlingen, hvorefter du skal kontakte din lokale kommune i Danmark for at få beløbet refunderet.
Kroniske sygdomme dækkes
Hvis det efter en medicinsk vurdering ses nødvendigt at gennemføre en behandling, er kroniske sygdomme samt fødsel og behandling af gravide dækket af det blå sygesikringskort. Hvis du gerne vil være helt sikker på en akut behandling dækkes, vil vi anbefale du tegner en privat rejseforsikring, så din behandling undgår at blive vurderet til værende ikke nødvendig og du i sidste ende står med regningen.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-kortet-saadan-er-du-daekket-med-det-blaa-kort-i-udlandet
