Must have udstyr til backpackerrejsen
Backpackerrejser er yderst populære blandt unge – specielt i løbet af et sabbatår. Der er meget, der skal planlægges op til en længere rejse som backpacker, og især hvis det ikke er noget, man er vant til eller har prøvet før, kan det være svært at vide, hvad man skal have pakke og have med på rejsen.
Indholdsfortegnelse
En robust og rummelig rygsæk der er vandtæt
Det allervigtigste at have med, når man er backpacker, er naturligvis en rygsæk. Man kommer til at gå meget rundt, og rygsækken er hjemsted for alle ens ejendele under rejsen, så det er vigtigt, at den er helt perfekt. Den kommer til at blive brugt flittigt, og skal kunne holde til alt slags vejr, og det er især vigtigt, at den er vandtæt, eller at der medfølger et godt regnslag. Den skal desuden være rummelig, så der er plads til alle dine ting, men den må heller ikke være for tung, da du skal kunne bære rundt på den uden problemer. En ordentlig rygsæk kan være dyr, men køb eventuelt en på Black Friday for at spare en masse penge uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vandrestøvler
Et par solide vandrestøvler er yderst vigtigt at have med, da man kommer til at gå meget, og samtidig også skal bære en tung rygsæk på ryggen. Prøv nogle forskellige modeller og få eventuelt hjælp i en friluftsbutik for at finde den helt rette støvle til din fod. Husk at medbringe vandresokker eller uldsokker så du kommer til at gå bedst muligt i dine vandrestøvler. Når du har købt et par nye vandrestøvler, så gå rundt i dem derhjemme eller gå en tur i dem engang i mellem, så de kan blive trådt til, så du undgår at få vabler på din rejse.
En let vand- og vindtæt jakke med hætte
En vind- og vandtæt jakke kan redde din dag på en backpacking tur. Det er altid en fordel, at den har en hætte, hvis vejret bliver rigtig slemt, så du undgår at blive kold og våd og eventuelt syg. Husk dog på at du skal slæbe rundt på jakken i lang tid, så invester i en jakke, der opfylder ovenstående kriterier, men som også er let og nem at rulle sammen, så den ikke fylder for meget.
Let sovepose og/eller lagenpose
Om du skal medbringe en sovepose eller en tynd lagenpose kommer selvfølgelig helt an på hvilke(t) klima(er) du rejser rundt i, men det er altid en god idé at medbringe mindst én af delene. Også selvom du har planer om at skulle overnatte på moteller og vandrehjem, for engang i mellem sørger de helt billige steder ikke for sengelinned og dyner.
Lille rygsæk til dagsture
Selvom du har de fleste af dine ting pakket ned i en stor rygsæk, er det også altid en god idé at medbringe en mindre rygsæk, som du kan bruge på korte dagsture og til fly- og busture. I denne kan du også opbevare dine vigtigste papirer samt penge, pas, kamera og mobiltelefon, så du har styr på, hvor det er, samtidig med at det er lettilgængeligt.
Vandtætte poser til at pakke dine ting i
Et af de vigtigste råd, man skal tage til sig som backpacker, er at pakke alle sine ting i vandtætte poser. På denne måde undgår du ikke kun, at dine ting bliver våde i tilfælde af regnvejr, eller hvis tasken skulle blive våd på anden vis, men det holder også din taske langt mere organiseret. Pak f.eks. bluser i én pose, undertøj og sokker i en anden pose og bukser og shorts i en tredje pose.
Hurtigtørrende letvægtshåndklæde
Enhver, der nogensinde har pakket en kuffert eller taske til en ferie, er nok klar over, at håndklæder fylder utroligt meget og generelt bare er virkelig besværlige at slæbe rundt på. Derfor er det en rigtig god idé at anskaffe sit et letvægtshåndklæde, der ikke fylder særlig meget, og heller ikke er særlig tungt. Det er kun en bonus, hvis man kan finde en hurtigttørrende et af slagsen, så man undgår at skulle pakke et fugtigt håndklæde ned i tasken.