Værd at vide, før du rejser til USA

Overvejer du en tur til Guds eget land, USA? Før du rejser til USA, kan det være smart at sætte sig ind i, hvad man kan forvente, når det er første tur til landet. Denne artikel giver dig indblik i hvordan folket er, normerne man må huske på og ting som prisniveau og sygdomme, man måske skal være opmærksom på. Læs med og bliv klogere før en eventuelt tur til USA.

Indholdsfortegnelse

Hvordan er amerikanerne?

Hvordan er det amerikanske folk? Nogle har et indtryk af, at ‘de’ er overfladiske, højttalende og monotone, men er det virkelig så simpelt? Svaret er ganske enkelt nej. Amerikanerne er utroligt venlige og servicemindede. Når man rejser ud over de amerikanske stepper, er det lige før, man kunne fristes til at sige, at man kan spørge sig vej til at finde frem til destinationen.

Amerikanerne hjælper dig mere end gerne med at finde vej, hvis du måtte være i tvivl, og man forklarer gerne lidt om, hvad man kan se i nærheden. De fleste amerikanere er nede på jorden og meget åbne over for skandinaver, og det må siges at være en fordel, når man besøger deres land.

Normer

Tipping

Hvis man kigger lidt på hvilke normer, man bør kende til i USA, er det først og fremmest drikkepengene, der er i fokus. I USA er reglerne lidt anderledes i forhold til lønninger, og derfor lægger amerikanerne selv en form for drikkepenge oveni prisen, da priserne i sig selv ikke er nok til at give medarbejderne løn. Det er naturligvis ikke sådan, at man bliver trukket til side eller straffet, hvis man ikke gør det, men det hedder sig, at man gerne lægger 15-20% af måltidets pris oveni prisen. Har du fået en exceptionel service, vil det være fint at lægge lidt mere, da dette bidrager til tjenernes indkomst på en anden måde, end vi har mulighed for i Danmark.

‘Alterations’ ved maden

Hvis vi bliver lidt ved restaurant- og cafébesøg, er endnu en norm, vi ikke er vant til i Danmark, at man i stor – og helt fair – grad kan bede om ‘alterations’. Det, der står på menukortet er faktisktil diskussion. Menuen betragtes mere som et udgangspunkt, og så kan du frabede dig det, du ikke måtte ønske og bede om andre ting, der måske ikke engang står på menukortet. Kaffe kan bestilles på forskellige måder – på komælk, sojamælk eller med forskellige fedtprocenter. En simpel omelet kan du bede om uden æggeblommer, yolks, og bede dem lave den kun på ‘whites’.

Prisniveau

Prisniveauet i USA er helt okay. Enkelte ting som benzin og mad er ofte billigere end i Danmark – særligt benzin. Dette vil gavne dig, hvis du skal på roadtrip i USA. Det er netop derfor, det er sådan en populær måde at rejse rundt på – det er nemlig utroligt billigt at fylde tanken. At gå ud at spise er heller ikke svimlende dyrt, og det kan være en af grundene til, at amerikanerne gør det relativt meget. Nogle måltider som morgenmad og flere kaffer i løbet af dagen kan indtages ude, og det er ikke ekstremt dyrt. Særligt fastfood er ekstremt billigt sammenlignet med priserne i Danmark, og det kan jo være lidt farligt, når man er sulten.

Sygdomme

Det er sikkert at rejse rundt i USA, og der florerer ikke typisk farlige sygdomme i USA, som du kan risikere at støde ind i, men det er alligevel bedst at være på den sikre side. Man anbefaler, at man bliver vaccineret for difteri og stivkrampe, før man tager afsted. Reglerne og anbefalingerne, der hører med til vaccinerne, kan lægerne fortælle mere om, men det, du bør vide, er, at uanset hvor længe du skal være i USA, er det vigtigt at være vaccineret mod disse to ting.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *